im2.jpg
Hej, og velkommen

Teksten herunder har ét eneste formål: At prøve at overbevise dig om at den kristne Gud findes, og at du har brug for ham.

Hvis du kigger dig omkring på Internettet, vil du finde mange forskellige ideologier og religioner repræsenteret. Og du vil med en vis ret kunne trække på skuldrene af det her og tænke: »Nå, endnu en af den slags. Det er for tåbeligt. Lad mig komme videre!«

Men... Prøv alligevel at give dig selv nogle få minutter til at læse det her.

Jeg vil starte med at imødegå eventuelle spørgsmål om mit personlige religiøse tilhørsforhold, så jeg vil gerne starte med at understrege: Jeg er ikke medlem af Jehovas Vidner, mormonerne eller nogen anden sekt. Jeg er slet og ret medlem af den danske folkekirke - den kirke som du (hvis du er en gennemsnitsdansker) sandsynligvis er blevet både døbt og konfirmeret i og måske endda stadig er medlem af.

Det eneste der er en smule specielt ved mig, er at troen på Gud betyder meget for mig, og jeg er overbevist om at den også bør gøre det for dig.

Okay, det var indledende snak nok. Herunder findes forskellige notitser jeg har skrevet om dette emne.

 
Kan man bevise at Gud eksisterer?

Nej! Det kan man ikke. Der er i tidens løb gjort forskellige forsøg på det, men de er allesammen temmelig ynkelige og utilstrækkelige.

Jeg vil derfor ikke gøre endnu et forkvaklet forsøg; jeg vil nøjes med en antydning:

Læs mere...
 
Hvis Gud er god, hvorfor er der så så meget ondt i verden?

Kort fortalt: Jeg aner det ikke.

Spørgsmålet er særdeles væsentligt, og det rammer lige i centrum af næsten enhver religion: Der sker onde ting i verden; det må betyde at Gud enten ikke vil eller ikke kan gøre noget ved det. Hvis han ikke vil gøre noget ved det, kan han ikke være god. Hvis han ikke kan gøre noget ved det, kan han ikke være almægtig – eller også er han slet ikke til.

Læs mere...
 
Hvis Gud eksisterer, hvorfor viser han sig så ikke?

Spørgsmålet bliver stillet på mange forskellige måder:

  • Hvis Gud gerne vil have at vi skal tro på ham, hvorfor beviser han så ikke sin eksistens?
  • Hvis Gud gerne vil have at vi elsker ham, hvorfor har han så ikke bare skabt os så vi automatisk gør det?
Læs mere...
 
Hvorfor du bør tage Gud alvorligt

Gud har brug for dig. Han har brug for at du elsker ham, og han har brug for at du elsker dine medmennesker og hjælper dem. Han har en plan med dit liv. Den plan indbefatter en kærlig tjeneste for ham her på jorden og et pragtfuldt samvær efter døden.

Læs mere...
 
Hvad nu?

Måske har det jeg her har skrevet berørt dig. Måske ikke.

Hvis du ønsker at lære Gud nærmere at kende, er der flere muligheder:

Læs mere...